
Langt fra Dogavios, efter mange have, ligger der en ø af is, vulkaner og lodne små heste. Den hedder Island. Om vinteren viser solen sig kun lidt dér og går hurtigt i seng igen.
»Hvad laver de i mørket?« spurgte Pigúiça med store øjne. Fofuxo smilede. Han havde læst det hele i en bog.
»Juleaften giver familierne dér hinanden bøger i julegave,« fortalte han. »Bagefter pakker alle sig ind i et tæppe, tager noget varmt at drikke og bruger hele aftenen på at læse. De kalder det Jólabókaflóð. Det betyder julebogsflod.«
Pigúiça prøvede at sige ordet, men det blev til »jola-bola-floti«. Hun elskede det alligevel. »En bogflod! Skal vi lave en her?«
Og det gjorde de. Hver hvalp i flokken valgte en bog til en anden. Bolota pakkede en kogebog ind, selvfølgelig. Tico valgte en bog om gemmesteder. Nina en bog med sange.
Pigúiça var i tvivl. Hvad skulle hun give Fofuxo? Så tog hun den bog ned fra hylden, som hun elskede mest, den om stjernerne, med et omslag, der var slidt af al den åbning. »Den her har jeg læst rigtig mange gange,« sagde hun. »Så der er en lille bid af mig i den.«
Om eftermiddagen mødtes alle i skovhaven, hvor Storbogen bor: en kæmpestor bog, altid slået op, med tegninger af poter, skyer, dråber og stjerner på siderne. I Dogavios funkler den hver gang nogen læser højt.
Pigúiça og Fofuxo sad bag Storbogen side om side og læste sammen en historie om en stjerne, der havde mistet vejen hjem. For hver side steg der gnister op i luften, og bierne fløj rundt om dem, nysgerrige, som om de også ville læse med.
Så kom byttetiden. Fofuxo pakkede Pigúiças gave ud og lagde snuden mod det slidte omslag. »Nu ved jeg, hvilken side der er din yndlingsside,« sagde han. »Det er den, der åbner af sig selv.« Pigúiça lo. Det passede.
Og Fofuxo gav hende en splinterny lille bog om en husky, der boede i sneen og havde blå øjne. »Præcis som mig!« råbte hun.
Om aftenen gik hver især hjem til sin seng, som familierne gør på Island. Pigúiça pakkede sig ind i tæppet med en skål lun mælk ved siden af og den nye bog åben på maven.
Hun læste den første side. Hun læste den anden. Ved den tredje begyndte bogstaverne at danse langsomt. De blå øjne blev tungere og tungere.
Bogen lå åben oven på hendes mave og gik op og ned, op og ned, som en lille båd.
Og du? Hvilken bog kunne du tænke dig at få en aften som den her? Vælg en rigtig smuk, og lad den sove tæt ved siden af dig.
