Den nat kunne Månen ikke sove.
Hun prøvede fra den ene side af himlen. Fra den anden. Hun prøvede at ligge helt stille, og hun prøvede at gemme sig bag en sky. Ingenting. Dernede sov hele Dogavios, med slukkede små huse, og kun hun var stadig der, tændt, rund og vågen. Hun tænkte, at hun måske var den eneste vågne i hele verden, og det gjorde hende lidt ensom.
Pigúiça, der næsten sov, hørte et suk af lys i vinduet. Hun åbnede et blåt øje. »Hvem er der?«
»Det er mig, Månen,« sagde en sølvstemme, helt sagte. »Jeg er træt, men søvnen kommer ikke.«
Pigúiça gabte og tænkte, ligesom Fofuxo lærte hende, når hun heller ikke kunne sove. »Jeg kender tre ting, der hjælper,« sagde hun. »Vil du prøve?« »Ja,« sagde Månen.
»Den første er at trække vejret rigtig langsomt.« Månen trak vejret ind. Skyerne deroppe begyndte at bevæge sig langsommere, langsommere. Månen pustede ud, og alle stjernerne blinkede, helt langsomt.
»Den anden er at tænke på bløde ting. Et tæppe. En pude. Fofuxos pels.« Månen tænkte på blødt. Så kaldte hun på en smilende sky, der kom og lagde sig oven på hende, blød som et tæppe. Skyen smilede og sagde: »Godnat.«
»Den tredje,« hviskede Pigúiça med stemmen allerede blød, »er at lukke øjnene, selv om søvnen ikke er kommet endnu. Den kommer lettere, når den finder øjnene lukkede.«
Månen lukkede øjnene. Lidt. Så lidt mere.
Stenene i Dogavios begyndte at synge, helt sagte, næsten uden stemme, en vuggevise. Blomsterne lukkede kronbladene, ét efter ét. Vinden holdt op med at blæse, bare for ikke at lave en lyd. Selv floden, langt væk, løb langsommere.
Månens lys blev svagere og svagere, som en lommelygte, som nogen langsomt skruer ned.
Pigúiça smilede. Hun havde hjulpet Månen med at sove. Hendes blå øjne blev tungere og tungere. Hun prøvede at blive vågen lidt endnu, bare for at se Månen falde i søvn, men det lykkedes ikke.
Langt nede i græsset vendte en lille fugl sig i sin rede og sov videre. Alt var stille, blødt og varmt, som når et helt land puster ud på én gang, og nattens mørke lagde sig over Dogavios som et stort, roligt tæppe.
Shhh.
Månen sover. Pigúiça sover. Fofuxo sover. Hele Dogavios sover.
Godnat, Måne. Godnat, Pigúiça. Godnat... du.
