»I morgen! I morgen! I morgen!« Pigúiça hoppede rundt i haven under den tiltagende måne og slog med poterne i luften. Fofuxo hoppede med, bare for at følge hende.
»I morgen er det min fest!« sang hun. »Der kommer kage! Og balloner! Og hele banden!« Men efter cirka ti hop standsede hun. Hun stod og kiggede på månen.
»Fofuxo...« »Ja?« »Hvad nu, hvis ingen kommer? Hvad nu, hvis kagen smuldrer? Hvad nu, hvis jeg ikke kan lide festen? Hvad nu, hvis det regner?«
Spørgsmålene væltede ud efter hinanden, hurtigt som popcorn. Pigúiça fik en mave fuld af gnister, der steg og faldt uden stop.
»Jeg tror, jeg er nervøs,« sagde hun. »Men det er en god nervøsitet. Eller en dårlig. Jeg ved det ikke.« »Begge dele, nogle gange,« sagde Fofuxo. »Når man venter rigtig meget på noget godt, bliver maven urolig. Det er lysten til, at festen snart kommer.«
De satte sig i græsset. Fofuxo kiggede op på himlen, fuld af stjerner.
»Jeg har en idé. Lad os tage hver bekymring og lægge den på en stjerne. Den bliver deroppe og passer på, og så behøver du ikke bære den.« Pigúiça tænkte. »Må jeg?« »Du må.«
Hun valgte en lille, rigtig blinkende stjerne tæt ved månen. »Den her er til, hvad nu, hvis ingen kommer.« Hun ledte efter en anden, lidt større. »Den her er til kagen.« Den tredje valgte hun helt lavt, næsten ved trætoppene. »Den her er til regnen.«
Hver gang hun lagde en bekymring fra sig, pustede hun langsomt ud: fffffuuu. Gnisterne i maven køledes af, én efter én.
»Nu,« sagde Fofuxo, »tænker vi på noget godt ved i morgen. Bare én ting.« Pigúiça lukkede øjnene. »Når Nina kommer løbende med sit hop for at give mig et kram.« »Hvor er det smukt,« sagde Fofuxo.
Natten var rolig. Stjernerne havde overtaget alting. Man kunne mærke, at festen allerede var der og ventede, helt stille, bag natten. Den ville komme i rette tid, uden hast. Den skulle bare have Pigúiça til at sove, så i morgen kunne komme.
De gik ind igen. Pigúiça kravlede op i sengen, og Fofuxo lagde sig ved siden af.
»I morgen,« mumlede hun uden at hoppe, helt sagte. »I morgen,« gentog Fofuxo.
Og med bekymringerne gemt på stjernerne og noget godt i tankerne sov Pigúiça.
