At se dit barn slå, skrige eller smide et stykke legetøj ryster enhver forælder, og det kommer ofte med en skræmmende tanke: »opdrager jeg et aggressivt barn?« Næsten altid nej. Vrede er en sund og nødvendig følelse, den signalerer, at noget føles uretfærdigt, frustrerende eller skræmmende. Det, små børn mangler, er ikke godhed, men teknik. Ingen bliver født med evnen til at håndtere så meget energi i brystet.
Adskil følelsen fra handlingen
- Alle følelser er tilladt: »Du må rigtig gerne være meget vred. Vrede er normalt.«
- Ikke alle handlinger er: »Jeg lader dig ikke slå. Det gør ondt at slå.« Sig det, mens du holder hånden blidt, men fast, uden at hæve stemmen.
- Kræv ikke øjeblikkelig ro: »Slap af« beroliger næsten aldrig nogen. Prøv i stedet: »Jeg trækker vejret sammen med dig. En... to... tre.«
- Sæt aldrig etiketter på: »du er en slem dreng« sætter sig fast i identiteten. Beskriv i stedet: »den hånd slog, og vi slår ikke.«
Giv vreden et fysisk sted at gå hen
Vrede bor i kroppen: hjertet hamrer, musklerne spænder. Den har brug for en sikker udgang.
- Skub på væggen: »Skub så hårdt, du kan, på væggen, og se, om den flytter sig.« Det brænder energi af og ender som regel i fnis.
- Riv gamle aviser i stykker: en bunke gamle aviser løser overraskende meget.
- Løb til havelågen og tilbage: hård bevægelse fjerner adrenalin på få sekunder.
- Syng en høj, vred sang: gør skrig til organiseret lyd.
- Et roligt hjørne, ikke et straffehjørne: puder og bøger på et sted, barnet selv vælger at opsøge, og hvor du også kan sidde.
