Hvis du vil lære dit barn at sige vær så venlig og tak, skal du gå foran med et godt eksempel hver dag, forklare, hvorfor ordene findes, øve i rigtige situationer og rose handlingen uden at kræve den med skæld ud. God opførsel er ikke færdig fra start: den bliver en vane gennem gentagelse, med varme og tålmodighed.
I denne guide finder du 7 praktiske trin, hvad du kan forvente i hver alder, almindelige fejl og en udfordring, som barnet kan prøve allerede i dag.
De 7 trin til at lære vær så venlig og tak
Følg trinene i rækkefølge og hav ikke for travlt. Nogle ugers øvelse gør allerede en forskel.
- Gå foran med et godt eksempel. Barnet kopierer det, det hører derhjemme. Sig »vær så venlig« og »tak« til barnet, til den anden voksne, til buddet og til ham eller hende i kassen. Barnet lærer mere af at se end af at høre.
- Forklar hvorfor med enkle ord. Sig: »Når vi siger tak, bliver den anden glad og forstår, at vi lagde mærke til, hvad vedkommende gjorde.« Når barnet forstår meningen, er ordet ikke længere et automatisk trick.
- Vis vejen til at spørge pænt. Hvis barnet hiver dig i armen for at få vand, så svar roligt: »Jeg vil gerne høre spørgsmålet. Hvordan spørger vi pænt?« Giv sætningen: »Må jeg få lidt vand, vær så venlig?« og lad barnet gentage den.
- Øv i rolige stunder. Leg købmand, restaurant eller besøg med bamserne. I legen er der intet pres, og barnet øver ordene uden at føle, at det bliver rettet.
- Brug en let påmindelse uden at gøre barnet flov. I stedet for at pive foran alle kan I aftale et tegn: et lille puf på skulderen, et blink eller et kodeord. Så husker barnet det uden at skamme sig.
- Rosér helt konkret. Sig: »Jeg kunne lide, hvordan du takkede damen i butikken, hun smilede!« At rose handlingen og virkningen viser præcis, hvad der skal gentages, meget bedre end et løst »godt«.
- Hold ud uden at kræve perfektion. Nogle dage glemmer barnet det, især når det er træt eller ivrigt. Tag det roligt: »Skal vi prøve igen?« Familiens udholdenhed vejer tungere end skæld ud på én dag.
Hvad du kan forvente i hver alder
Juster forventningerne, før du kræver noget. Hver fase har sin måde at lære på.
2 og 3 år: Barnet efterligner lyde og bevægelser. Det kan sige »tak« automatisk uden helt at forstå det, og det er helt i orden. Fokuser på at gentage ordet i det rigtige øjeblik og vise smilet til den, der får takken. En bevægelse, som at klappe eller vinke, tæller også som tak.
4 og 5 år: Barnet begynder at forstå, at ord får den anden til at føle sig godt tilpas. Nu kan du forklare grunden og aftale faste situationer, som at sige tak, når man får noget, og vær så venlig, før man tager noget. Der er stadig brug for kærlige påmindelser.
6 og 7 år: Barnet lægger selv mærke til, når det har glemt det, og retter sig. Det er en god alder til at udvide: takke læreren, buschaufføren og damen i kantinen og sige »undskyld« og »beklager«. Sæt pris på det, når barnet takker, uden at nogen minder det om det.
Udfordring: sig tak 3 gange i dag
Når du gør øvelsen til en leg, føles den ikke som en pligt. Foreslå det som en hemmelig mission: »Kan du sige tak 3 gange i dag, helt af dig selv, uden at jeg minder dig om det?«
Aftal, at alle tæller: nogen i familien, pedellen, læreren eller vennen, der lånte noget ud. Tal om det om aftenen: hvem blev glad for takken, og hvordan reagerede vedkommende. Hvis det ikke lykkedes i dag, så ingen drama: prøv igen i morgen.
For at styrke den hyggelige stemning kan I lytte til nogle børnesange sammen eller spille det gratis spil med Pigúiça, som kører i browseren, uden tilmelding og uden reklamer. Efter spillet kan du spørge, hvem der hjalp hvem, og hvordan vi takker, når nogen hjælper os.
Almindelige fejl, du bør undgå
Nogle velmenende vaner gør ondt værre, så det kan betale sig at kende de mest almindelige.
Skælde ud på eller rette barnet foran andre. Et befalende »sig tak!« foran alle skaber skam og modstand. Ordet kommer af frygt, ikke af venlighed. Vælg hellere den aftalte påmindelse.
Tvinge ord frem, som barnet ikke føler. Et påtvunget »undskyld« eller »tak« uden forståelse bliver en tom sætning. Først meningen, så ordet.
Sætte etiketter. At kalde barnet »uhøfligt« får etiketten til at sidde fast. Tal om adfærden: »Denne gang manglede der et vær så venlig.«
Kræve af barnet, hvad de voksne ikke selv gør. Hvis ingen siger tak derhjemme, tror barnet ikke på, at reglen er vigtig. Eksemplet kommer før enhver prædiken.
Forvente hurtige resultater. En ægte vane tager måneder. Fej fremskridtene, ikke kun det perfekte resultat.
Et let eksempel: Pigúiça og Fofuxo
I historien oplever Pigúiça, den lille huskyhvalp med blå øjne, eventyr med vennen Fofuxo i den magiske have, og venligheden mellem de to er en del af charmen. I bogen Dogavios: Hvor drømme bliver til virkelighed af Lucas dos Reis Arieme viser de to på en let måde, hvor dejligt det er at tage sig af den, der er ved siden af.
Det kan du bruge i samtalen: »Kan du huske, hvordan Pigúiça takkede Fofuxo? Skal vi gøre det samme?« Barnet efterligner dem, det holder af, uden at føle, at det får en ordre. Vil du have mere materiale til hverdagen, så tag et kig på afsnittene af den gratis tegnefilm.
Ofte stillede spørgsmål
Fra hvilken alder begynder børn at sige vær så venlig og tak?
Mange børn gentager disse ord omkring 2 år, endnu uden at forstå hele meningen. Den ægte forståelse vokser mellem 4 og 6 år. Det vigtige er at gentage med varme, og at de voksne går foran som eksempel, uden hast.
Mit barn takker kun, når jeg siger det. Hvad gør jeg?
Det er almindeligt i starten. Erstat ordren med et aftalt tegn, rosér, når barnet selv husker det, og bliv ved med at gå foran med et godt eksempel. Vis, hvordan takken virker i ansigtet på den, der får den, for det motiverer mere end at pive.
Skal jeg tvinge mit barn til at sige undskyld og tak?
Det er bedre at lære og aftale på forhånd end at tvinge i øjeblikket. Tal om, hvordan den anden følte det, og giv en færdig sætning. Et ord sagt af forståelse er mere værd end et sagt af frygt og bliver en ægte vane.