For at lære et barn at dele skal du selv vise det, anerkende barnets følelser, bruge idéen om »tur« med en tidsmarkør og beskytte nogle særlige lege, der ikke behøver at deles. At dele er ikke medfødt: Mellem 2 og 7 år går børn fra at eje alt til at skiftes, i deres eget tempo.
I denne guide finder du 7 praktiske trin, hvad du kan forvente i hver alder, færdige sætninger til konfliktøjeblikket, almindelige fejl og en musikudfordring, der gør ventetiden til en leg.
Hvad du kan forvente i hver alder
Før du kræver mere, skal du tilpasse forventningerne. At dele kræver impulskontrol, tålmodighed og forståelse for den andens synspunkt, og alt det modner langsomt.
- 2 og 3 år: »Min« er en helt almindelig fase. Barnet opdager, at det er sin egen person, og at ting har en ejer. At lege ved siden af hinanden, hver med sit legetøj, er allerede en god start.
- 4 og 5 år: Det begynder at forstå, hvordan man skiftes, og kan vente et lille stykke tid. Det har stadig brug for en voksen i nærheden, der hjælper og minder om aftalen.
- 6 og 7 år: Det forhandler, foreslår bytte og forstår bedre, at den anden også vil lege. Det falder stadig tilbage, når det er træt eller jaloux, og det er helt i orden.
Hvis barnet bryder ud i gråd, hver gang du beder om noget, så gå et skridt tilbage og hjælp mere i nogle uger. Hvert barn har sit eget tempo.
De 7 trin til at lære at dele
Følg trinene i rækkefølge og gå først videre, når det forrige går godt, selv om det tager nogle uger.
- Del foran barnet. Børn gør, som de ser. Del en frugt, tilbyd en bid af madpakken, lån en kuglepen ud og sig det højt: »Jeg deler med dig, fordi det er sjovt at lege sammen.«
- Anerkend følelsen, før du beder om noget. I stedet for »Giv den fra dig nu!« kan du sige: »Jeg ved, at det er svært at vente. Du kan så godt lide den lille bil.« Når følelsen bliver set, aftager gråden, og det bliver muligt at tale.
- Forklar, hvad en tur er. At dele betyder ikke at miste legetøjet. Man bruger det et stykke tid, giver det videre og får det tilbage. Gør det tydeligt, at turen kommer tilbage.
- Brug en tidsmarkør. En kort sang, et timeglas eller en synlig timer hjælper barnet med at se enden på ventetiden. Når tiden er gået, er det den andens tur. Det er uret, der bestemmer, ikke den voksne, og det forebygger skænderier.
- Læg særlige ting væk. Før et besøg sætter du det væk, som barnet ikke vil dele, som bamsen, det sover med. Det, der bliver stående fremme, er til alle. Når du respekterer »den bliver ikke lånt ud«, lærer barnet, at det at dele er et valg og ikke en endeløs pligt.
- Giv barnet færdige sætninger. Mange børn skændes, fordi de mangler ordene. Lær dem at bede og svare roligt, som du kan se i afsnittet herunder.
- Rosér konkret det, barnet gjorde. Sig: »Jeg så, at du ventede på din tur, det er svært.« Når du roser handlingen og ikke bare siger »hvor er du dygtig«, viser du præcis, hvad barnet skal gentage.
Færdige sætninger til konfliktøjeblikket
Øv disse sætninger i rolige stunder, så barnet husker dem, når følelserne tager over.
- For at bede: »Må jeg lege med den, når du er færdig?«
- For at vente: »Okay, jeg venter på min tur.«
- For at sige nej høfligt: »Jeg leger stadig med denne. Du må låne den snart.«
- For at foreslå bytte: »Vil du bytte? Du får denne, og jeg tager den der.«
- Fra den voksne, for at mægle: »I vil begge have det samme legetøj. Hvad kan vi gøre?«
Udfordring: tursangen
At vente er den sværeste del af at dele, og det bliver lettere, når det er en leg. Vælg en kort børnesang og aftal: »Så længe musikken spiller, er legetøjet dit. Når den holder op, er det vennens tur.« Spørg så med spændt mine: »Kan du give legetøjet videre med et smil, før sangen er slut?«
Start med en lang sang, så barnet får lov til at lege nok, og brug kortere sange, efterhånden som det får mere træning. Når barnet giver legetøjet videre, fejrer I det med klapsalver og et kram. Udfordringen er mod sangen, aldrig mod søskende eller mod dig. Og hvis det ikke lykkes i dag, er det helt i orden: Prøv en anden sang i morgen.
For at øve at skiftes uden skænderi virker det gratis spil med Pigúiça også godt, for de to spillere skiftes på skærmen, uden tilmelding og uden reklamer.
Hvad du bør undgå
Nogle velmenende vaner står i vejen, så det kan betale sig at kende de mest almindelige.
- Tvinge overleveringen igennem med det samme. Når du tager legetøjet og giver det til den anden, lærer barnet, at det ikke bestemmer over sine egne ting. Så forsvarer det dem endnu hårdere.
- Kalde barnet grådigt. Etiketter sidder fast. Tal om adfærden: »Nu er det svært at dele«, ikke »du er grådig«.
- Sammenligne med søskende eller en ven. Sammenligning øger bare jalousien og tager lysten til at prøve væk.
- Kræve, at barnet deler alt. Et barn, der aldrig må have noget for sig selv, deler ofte i vrede. Lad de særlige ting være uden for.
Et mildt eksempel: Pigúiça og Fofuxo
I historien leger Pigúiça, den lille blåøjede huskyhvalp, med vennen Fofuxo i den magiske have og lærer, at sjovet vokser, når den anden også må være med. I bogen Dogavios: Hvor drømme bliver til virkelighed af Lucas dos Reis Arieme viser de to venners eventyr på en let måde, hvordan man deler en leg.
Det kan du bruge i samtalen: »Kan du huske, da Pigúiça lod Fofuxo være med til at lege? Skal vi prøve?« Børn efterligner dem, de holder af, uden at føle, at de får ordrer.
Ofte stillede spørgsmål
I hvilken alder lærer børn at dele?
Der findes ingen præcis alder. Ved 2 og 3 år er »min« meget stærkt og helt normalt. Fra 4 eller 5 år accepterer mange børn at skiftes med hjælp fra en voksen. Det, der hjælper mest, er at øve med tålmodighed og uden at sammenligne med andre børn.
Mit barn vil ikke låne noget legetøj ud. Er det normalt?
Ja, især i »min«-fasen. Respektér de særlige ting, sæt nogle til side og tilbyd andre til deling. Hvis afslaget varer i uger og er præget af meget ubehag, er det en god idé at tale med sundhedsplejersken, den praktiserende læge eller børnehaven for at forstå, hvad der ligger bag.
Skal jeg tvinge mit barn til at dele med kusiner, fætre og venner?
Det er bedre at aftale på forhånd end at tvinge i øjeblikket. Sæt det mest elskede væk, lad resten være tilgængeligt, brug tidsmarkøren og rosér, når barnet venter eller låner ud. Tvang giver skænderi, og en aftale giver en vane.