Den samme scene hver dag: du prøver at komme ud ad døren, og dit barn klamrer sig til dine ben og græder, som om du forsvinder for altid. Det er opslidende, og som oftest helt normalt. Separationsangst er et forventet udviklingstrin, ikke et tegn på, at der er noget galt med dig eller dit barn.
Hvorfor det sker
Det viser sig typisk mellem 8 måneder og 3 år, med almindelige toppe omkring 12-18 måneder og igen ved skolestart. Dit barn forstår nu, at du findes, selv når du er ude af syne (objektpermanens), men har stadig ingen reel tidsforståelse, «snart» kan føles som en evighed for dem.
Normalt versus noget, der kræver opmærksomhed
Det er forventeligt, at et barn græder ved aflevering, men falder til ro i løbet af minutter, når en omsorgsperson tager over. Det er værd at tale med en fagperson, hvis gråden er ekstrem, varer hele formiddagen, følges af tilbagevendende fysiske klager (mavepine, hovedpine) uden lægelig årsag eller forbliver intens langt ud over 6-7-årsalderen, tegn der kan pege mod en separationsangstlidelse, som bør vurderes af en specialist.
En afskedsrutine, der virker
- Skab et kort, altid identisk ritual. Et kram, et kys og en fast sætning («jeg er så glad for dig, jeg henter dig efter eftermiddagsmaden») giver forudsigelighed.
- Luk dig aldrig ud i smug. Det føles lettere der og da, men det lærer dit barn at være hypervagtsomt, bange for at du kan forsvinde uden varsel.
- Hold det kort. Lange afskeder giver næring til angsten på begge sider. Stol på, at de ansatte i børnehaven kan trøste dit barn, efter du er gået.
- Marker tiden konkret. I stedet for «jeg er snart tilbage», sig «jeg er tilbage efter eftermiddagsmaden», noget de faktisk kan forestille sig.
En allieret i bøger
At læse historier om afsked og gensyn, før I tager hjemmefra, hjælper barnet med at øve følelsen i en tryg sammenhæng. At følge Pigúiça, når hun siger farvel til sine venner i Den Magiske Have og altid kommer tilbage, kan blive en betryggende rutine, før I går ud ad døren.
Med konsekvens kommer de fleste børn gennem denne fase i løbet af nogle uger. Hvis det ikke bliver bedre, er egen læge det rette sted at starte.
