»Hvordan var din dag?« »Fin.« »Hvad lavede du?« »Ingenting.« Lyder den udveksling bekendt, er det ikke et tegn på svag forbindelse. Store, direkte spørgsmål har tendens til at fryse børn, de kan ikke opsummere en hel dag endnu, og at sætte navn på følelser kræver et ordforråd, der stadig er under opbygning. Den gode nyhed: der findes langt mere effektive måder at åbne den dør på.
Spørgsmål, der faktisk virker
- Bliv konkret: »Hvem sad ved siden af dig til frokost?« virker meget bedre end »hvordan var skolen?«
- Brug yderpunkter: »Hvad var det bedste i dag, og hvad var det værste?« Kontrast hjælper med at organisere hukommelsen.
- Spørg om andre: »Blev nogen kede af det i klassen i dag?« At tale om en anden er en tryg vej til at tale om sig selv.
- Brug en skala: »Fra en til ti, hvordan var i dag?« Derefter: »hvad skulle der til, for at det blev til et otte-tal?«
- Accepter stilhed: »Det er i orden ikke at ville tale lige nu. Jeg er her.« Det holder døren åben.
Skab øjeblikke, ikke forhør
- Tal side om side: i bilen, mens I vasker op, på en gåtur. Uden direkte øjenkontakt siger børn langt mere.
- Et aftenritual: alle deler én god ting og én svær ting fra dagen. Begynd selv, dit barn kopierer modellen.
- Udvid ordforrådet: ud over glad, ked af det og vred, introducer frustreret, flov, nervøs, lettet, stolt, skuffet.
- Knyt følelser til kroppen: »Når du bliver nervøs, hvad sker der så i din mave?« Det opbygger selvindsigt.
- Brug tegning og leg: mange børn fortæller en bamse det, de ikke fortæller dit ansigt.
