Alle forældre ønsker sig et barn, der lægger mærke til andre mennesker. Det, ingen nævner, er, at empati ikke vokser frem af foredrag, den bygges gennem gentagne mikroøjeblikke. Før omkring seksårsalderen har hjernen stadig svært ved at holde fast i en andens perspektiv. Det er modning, ikke egoisme. Det, vi kan gøre, er at tilbyde mange chancer for at lægge mærke til, føle og handle for en anden, uden at gøre det til et moralsk krav.
Øvelser, der træner empati
- Sæt ord på andres følelser højt: »Se på den dreng, han græder. Hvad tror du, der skete?« At lægge mærke til kommer før at bekymre sig.
- Leg følelsesdetektiv: på gaden eller i parken, gæt sammen, hvordan folk har det, ud fra deres ansigt og kropsholdning.
- Stil spørgsmål under læsning: hold en pause og spørg: »hvordan tror du, han havde det, da det skete?«
- Giv omsorgsopgaver: vande planten, made hunden, hente vand til en søster eller bror. Omsorg bygger muskelen hurtigere end nogen samtale.
- Anerkend først deres egne følelser: et barn, der føler sig forstået derhjemme, har langt større evne til at forstå andre. Empati læres ved at modtage den.
Sætninger, der hjælper (og som ikke gør)
- I stedet for »sig undskyld med det samme«: prøv »se på hans ansigt. Hvordan tror du, han har det?«
- I stedet for »du er egoistisk«: prøv »Leo ville også gerne lege. Hvordan kan vi løse det?«
- I stedet for »sådan skal du ikke være«: prøv »hvad tror du, der ville få ham til at få det bedre?«
- Efter en sød handling: »Du så, at hun var ked af det, og du gik hen til hende. Det betød virkelig meget for hende.« At sætte navn på virkningen slår »hvor er det sødt«.
