Hvis du nogensinde har råbt og bagefter følt dig skyldig, så vid dette: det sker for næsten alle forældre en gang imellem. Den gode nyhed er, at der findes en mellemvej mellem at råbe og at lade stå til, den kaldes positiv opdragelse og handler om at være fast og venlig på samme tid, ikke enten det ene eller det andet.
Fast og venlig er ikke modsætninger
Mange forældre tror, at det at lade være med at råbe betyder at give efter. Det gør det ikke. Fasthed betyder at holde fast i grænsen; venlighed betyder at respektere barnet, mens du holder fast i den. Sætningen «Jeg forstår, at du er ked af det, og vi børster tænder nu alligevel» rummer begge dele på én gang.
Kom i forkøbet i stedet for at reagere
Meget af råberiet kommer fra overraskelse og opdæmmet træthed. Forvarsler dæmper konfliktniveauet: «Fem minutter endnu, så rydder vi legetøjet op» giver barnet tid til at forberede sig mentalt i stedet for en brat besked, der tager det på sengen.
Giv valgmuligheder inden for grænsen
Børn gør mindre modstand, når de føler, at de har lidt kontrol. I stedet for «Tag jakken på nu!», prøv «Vil du have den blå jakke eller den røde?». Grænsen (at have jakke på udenfor) er den samme, men barnet får lov at være med til at bestemme.
Konsekvenser, ikke straf
- Foretræk naturlige og logiske konsekvenser: et stykke legetøj, der bliver smidt, bliver lagt væk et stykke tid, ikke en generel straf
- Forklar hvorfor med én kort sætning, drop den lange forklaring
- Vær konsekvent: dagens grænse skal også stå sin prøve i morgen
Når vreden stiger i dig
Hvis du kan mærke trangen til at råbe, hjælper det allerede at trække vejret dybt i 10 sekunder for at få hjernen ud af autopiloten. At gå ud af rummet et øjeblik (hvis det er trygt) virker også, at komme tilbage roligt er bedre end at reagere, mens du er ophidset. Fælles læsestunder, som historierne om Pigúiça i Den magiske have, er gode til at knytte båndet igen efter en tung dag og viser barnet, at grænser og varme går hånd i hånd.
