Det er pinligt: du er på legepladsen, og dit barn bider eller skubber et andet barn ud af det blå. Før du ender i en skyldfølelsesspiral, bør du vide dette: bid og slag er sjældent «dårlig opførsel»; det er næsten altid kommunikation. Små børn har endnu ikke ordene for «jeg er frustreret», «det er mit» eller «jeg er udmattet», så kroppen taler først.
Hvorfor det sker (især mellem 1 og 4 år)
I denne alder er den del af hjernen, der er ansvarlig for selvkontrol, præfrontal cortex, stadig langt fra færdigudviklet. Når frustrationen overgår de tilgængelige ord, tager den motoriske impuls over. At være træt, sulten, overstimuleret eller at håndtere en ændring i rutinen øger alt sammen chancen betydeligt for en episode.
Hvad du bør gøre der og da (uden at slå igen)
- Grib ind fysisk og roligt. Hold barnets hånd eller arm med mild fasthed, ikke et greb, og sig: «Jeg lader dig ikke gøre ham ondt.»
- Sæt ord på følelsen, før du retter adfærden. «Du blev virkelig vred, fordi han tog dit legetøj» anerkender følelsen uden at godkende handlingen.
- Tag dig af barnet, der kom til skade, først, før den, der bed eller slog, det lærer empati langt bedre end et foredrag.
- Bid eller slå aldrig igen «så de forstår, hvordan det føles». Det lærer præcis det modsatte af det, du vil: at det er i orden at bruge kroppen, når man er vred.
Forebyggelse: hvad der faktisk mindsker episoder
Faste rutiner for søvn og måltider gør en stor forskel. Øv alternative ord på forhånd, at øve sætninger som «stop!» eller «det gør mig vred» i rolige stunder hjælper dit barn med at gribe til dem, når det bliver oprevet. Bøger med figurer, der bliver vrede og lærer at håndtere det, som Pigúiça, den lille husky i Den Magiske Have, der indimellem bliver frustreret over sine venner og finder bedre måder at vise det på, bygger også det følelsesmæssige ordforråd bid for bid.
Hvornår du bør tale med egen læge
Sporadiske bid og slag op til 3-4-årsalderen er forventeligt ud fra udviklingen. Hvis episoderne er meget hyppige, intense, fortsætter efter 5-årsalderen eller kommer sammen med andre kommunikationsvanskeligheder, er det værd at tale med egen læge, de kan vurdere, om der er noget mere specifikt på spil, og pege dig mod den rette hjælp.
