Alle forældre har hørt løftet: »Jeg skal nok passe den, jeg lover.« Og alle forældre ved, hvordan det som regel går. Barnet løj ikke, vedholdenhed er en færdighed, der stadig er under udvikling. Det er den voksnes opgave at bygge den struktur, der gør hensigt til vane, med opgaver i den rette størrelse og påmindelser, der ikke afhænger af et barns hukommelse.
Opgaver efter aldersgruppe
- 2 til 4 år: fylde vandskålen med hjælp, rydde hundens legetøj op, kaste en bold. Altid med en voksen ved siden af.
- 5 til 7 år: børste med en blød børste, måle foder af med et mærket bæger, holde snoren sammen med en voksen, tørre poter efter tur.
- 8 til 11 år: en kort gåtur i følgeskab, vaske skåle, lære tricks med positiv forstærkning, markere datoer for ormekur i kalenderen.
- 12 år og opefter: gå alene i et trygt område, bade under opsyn, deltage i dyrlægetiden og skrive instruktionerne ned.
- Aldrig barnets opgave: medicinering, sundhedsbeslutninger, at holde en opspillet hund tilbage på gaden, og det endelige ansvar for nogen som helst ting. Det er altid den voksnes.
Sådan får du vanen til at sidde fast
- Et synligt opslag på køkkenet: opgaver tegnet ud, med felter at sætte kryds i. Det, man ser, husker man.
- Knyt opgaven til en eksisterende vane: »Thors vand, når du har børstet tænder« virker langt bedre end »husk vandet«.
- Én opgave ad gangen: befæst én, før I lægger en ny til. En lang liste ender med, at intet bliver gjort.
- Ros processen: »jeg lagde mærke til, at du fyldte vand uden at blive bedt om det« er mere værd end nogen materiel belønning.
- Brug aldrig pleje som straf: »gå ud og ryd op efter lorten, fordi du opførte dig dårligt« gør hunden til en bøde.
