Få ting skaber lige så meget bekymring som en fuld tallerken, der kommer tilbage hver dag. Først og fremmest: kræsenhed er meget almindelig mellem et og seks år, og det betyder ikke, at du laver dårlig mad eller er en dårlig forælder. De fleste børn går gennem en vægringsfase og spiser godt igen senere. Denne artikel handler om rutine og miljø, ikke ernæring: hvad og hvor meget dit barn bør spise, er et spørgsmål til børnelægen eller en klinisk diætist.
Ret miljøet, før du retter tallerkenen
- Fjern presset: at insistere, forhandle, love dessert og distrahere har det med at gøre vægringen værre over tid. Tilbyd maden og gå videre.
- Fordel spisetiderne: småspisning hele dagen fjerner appetitten fra måltiderne. To til tre timer mellem spisetilfældene giver sulten en chance for at melde sig.
- Hold øje med drikke før måltider: meget væske lige før maden fylder en lille mave. Gem det meste af vandet til slutningen.
- Hold måltiderne korte: tyve minutter ved bordet er nok. At trække det ud gør bordet til et sted, dit barn vil undgå.
- Del rollerne: den voksne bestemmer, hvad der serveres og hvornår. Barnet bestemmer, hvor meget af det det spiser. Den fordeling sænker spændingen næsten med det samme.
Strategier, der virker over tid
- Gentagen eksponering uden krav: en madvare kan have brug for at dukke op mange gange, før den bliver accepteret. At lægge den på tallerkenen uden at kræve en bid er en del af processen.
- Inddrag dem i tilberedningen: vaske, røre, vælge i butikken. Børn, der deltager, smager som regel med langt mindre modstand.
- Server nyt ved siden af kendt: en ny madvare ved siden af noget, de allerede kan lide, sænker alarmen og øger chancen for, at de prøver den.
- Spis sammen: at se voksne og søskende spise det samme er en af de stærkeste påvirkninger, der findes, og den koster ingenting.
- Små portioner: en fuld tallerken virker skræmmende. At servere lidt og lade dem bede om mere giver kontrollen tilbage til barnet.
- Lad dem lege med maden: at røre, dufte og klemme er normale trin før smagning, især for børn, der er følsomme over for konsistens.
