Børn og hund under samme tag er en af barndommens dejligste kombinationer, så længe de voksne sætter rammerne. Næsten hver eneste hændelse mellem en hund og et barn er indledt af tydelige tegn på ubehag, som ingen lagde mærke til eller tog alvorligt. Den gode nyhed: disse signaler er nemme at lære, og reglerne er enkle.
Husregler, der ikke forhandles
- En hund, der spiser, bliver ladt i fred: ingen hænder i skålen, ikke engang »for at den skal vænne sig til det«. Hvis den vogter sin mad, så søg faglig hjælp i stedet for at presse igennem.
- En sovende hund må aldrig vækkes: en forskrækket hund reagerer på refleks. Lær børnene at kalde på dens navn på afstand i stedet.
- Hundens seng er helligt territorium: et sted, ingen rører den, og som den kan forlade, når den vil.
- Ingen ridning, ingen kram om halsen, ingen træk i ører eller hale: tætte kram er ubehagelige for de fleste hunde, selv de tålmodige.
- Klap på bryst og ryg: hånden kommer nedefra, aldrig ovenfra hovedet.
Tegn på, at hunden vil have afstand
- Subtile signaler: at slikke sig om munden, gabe uden at være træt, at vende hovedet væk, ryste sig, som om den var våd.
- Tydelige signaler: hvidt i øjnene synligt, stiv krop, ører bagud, lav og anspændt hale, trækker sig væk.
- Sidste advarsel: knurren. Straf aldrig et knurr, straf lærer en hund at springe advarslen over og gå direkte til bid.
- Hvad I bør gøre: kald barnet væk uden dramatik, uden at skælde nogen ud, og giv hunden et roligt sted.
