For familiehunden er en ny baby en revolution: nye lugte, fremmede lyde, møbler, der flyttes, og frem for alt mindre opmærksomhed. Når alt det kommer på én gang, forbinder hunden babyen med tab. Når det forberedes i forvejen, forbinder hunden babyen med gode ting. Forskellen mellem disse to udfald starter måneder før fødslen.
Under graviditeten
- Ændr rutinen tidligt: hvis gåturstiderne skal ændres, så gør det nu, så hunden ikke giver babyen skylden for forstyrrelsen.
- Indret børneværelset i god tid: lad hunden snuse til vugge, klapvogn og møbler i ro og mag, og beslut derefter, om rummet skal være forbudt område.
- Træn det grundlæggende: sit, ned, et solidt »plads«-signal og »lad ligge«. »Plads« er det mest nyttige signal i et hjem med baby, det flytter hunden væk uden råben eller greb i halsbåndet.
- Vænn den til lydene: afspil optagelser af en grædende baby ved lav lyd sammen med godbidder, og øg gradvist.
- Dyrlægekontrol: vaccinationer, ormekur og loppebehandling à jour før fødslen, og nævn eventuelle tegn på angst for dyrlægen.
Det første møde
- Lugt før person: tag et tæppe med hjem, babyen har brugt en dag eller to før udskrivning, og lad hunden undersøge det uden pres.
- Hils først på hunden: den, der bærer babyen, kommer ind bagefter. Hunden får sit gensyn, falder til ro, og først da dukker babyen op.
- Siddende, roligt og lavmælt: en voksen holder babyen siddende; hunden nærmer sig i løs snor og snuser til fødderne. Før aldrig babyens ansigt hen til hundens snude.
- Afslut tidligt: to gode minutter er bedre end ti anspændte. Afslut, mens alt stadig er afslappet, og giv hunden noget rart.
