Bed et barn om at huske fem varer: umuligt. Alligevel synger det hele introen til serien og remser »Lille Peter Edderkop« op uden øvelse. Det er ikke magi: rim og rytme er hjernens ældste huskeknologi, og man kan sætte den i læsningens tjeneste.
Hvorfor rim hænger fast
Rimet skaber forudsigelighed: når verset slutter på »...at«, forhåndsindlæser hjernen det næste ord. Hvert fuldtræf er en lille belønning. Denne lydgætteleg har et navn i læseforskningen, fonologisk opmærksomhed, og den er en af de bedste forudsigere af, hvor let et barn lærer at læse.
Digtelege til hjemmet
- Færdiggør verset: læs og stop lige før rimet: »Lille Peter Edder...«. Barnet råber slutningen.
- Tosserim: vælg et ord og skiftes til at rime, til ordene slipper op: kat, hat, nat, mat... Opfundne ord er tilladt (øjeblikkeligt fnis).
- Navnedigtet: lav sammen to linjer, der rimer på barnets navn. Bliver til familiearv.
- Pyjamasrecital: fredag aften fremfører hver sit vers, sit digt eller sin sang. Scene: sengen.
- Klap rytmen: at remse op, mens man klapper stavelserne, træner netop skolens stavelsesdeling.
Hvor man begynder
Klassiske døre på dansk: de gamle remser og vuggeviser, Halfdan Rasmussens Tosserier (guldgruben), Benny Andersens vers og skolegårdens tællerim. Også det er mundtlig traditionspoesi.
Fra rim til fortælling
Digt og fortælling supplerer hinanden: det ene træner øret, det andet fantasien. På Dogavios-hylden bor begge sammen: Pigúiça-sangene er sungne rim, og bogen fortsætter med hele eventyret. 💜
