Halloweenhistorier for børn, som ikke er uhyggelige, findes, og her er de: 5 korte, originale fortællinger, omkring et minut hver, med Pigúiça, Fofuxo og deres udklædte dinosaurvenner i Den Magiske Have. De passer til børn fra 3 til 8 år, ved sengetid eller på festdagen, og hver historie slutter med et spørgsmål at snakke om.
Sådan fortæller du, så historien kommer til sin ret
Sænk stemmen. En blød hemmelighedsstemme får barnet til at læne sig tættere på, og barnet mærker snart, at gyset kun er på skrømt.
Hold en pause før «Bøh». Stilheden er halvdelen af sjovet. Slip så stemmen løs og grin med.
Giv hver figur sin egen stemme. Pigúiça kan være livlig, Fofuxo klodset og dinosaurerne store og kejtede.
Vent på svaret. Når du kommer til slutspørgsmålet, så vær stille og lyt. Det er aftenens bedste stund.
De 5 historier
1. Heksen, der fløj lavt
I Den Magiske Have tog Pigúiça den spidse hat på og greb kosten. Hun var en husky-heks med klarblå øjne, og hun havde én drøm: at flyve.
Hun satte sig på kosten, lukkede øjnene og sagde: «Zoooom!» Kosten løftede sig en håndsbredde fra jorden. Kun en håndsbredde. Og stoppede.
«Nå,» sagde Pigúiça. «Jeg ville flyve helt til månen.»
Men at flyve lavt havde sine fordele. Hun svævede over tusindfryd, kildede græsstråene og vinkede til en mariehøne, der lånte et blad som taxa. Fofuxo travede ved siden af og behøvede næsten ikke at anstrenge sig for at følge med.
Da de kom til det store træ, smilede Pigúiça. Fra højt oppe ser ingen blomsterne på nært hold, men herfra så hun hver eneste en.
«I morgen øver jeg en håndsbredde mere,» besluttede hun. «I dag kan jeg godt lide det sådan.»
At snakke om: hvis du havde en tryllekost, hvad ville du så have set på nært hold?
2. Spøgelset, der ikke kunne se noget
Fofuxo ville være et spøgelse. Han tog et hvidt lagen, lavede to små huller og trak det over sig. Men hullerne endte langt fra øjnene, og han kunne næsten ikke se noget.
«Bøh!» sagde han til et træ. Træet rørte sig selvfølgelig ikke.
«Bøh!» prøvede han igen, nu til en sten. Stenen brød sig heller ikke om det.
Pigúiça kom hen og grinede stille. «Fofuxo, hullerne sidder ved kinderne.»
Hun rettede på lagenet med stor forsigtighed, og Fofuxos øjne kom til syne, runde og fulde af glæde.
«Nu går det!» sagde han. «Bøh!»
Pigúiça lavede et forskrækket hop på skrømt og brød så ud i latter. De grinede så meget, at lagenet gyngede som en sky.
Havens sødeste lille spøgelse opdagede, at den bedste måde at skræmme på er at få alle til at grine.
At snakke om: hvordan ville dit sjoveste «bøh» lyde?
3. Græskarret, der smilede
En solrig dag fik Pigúiça og Fofuxo et kæmpestort græskar, rundt som en fuldmåne.
«Lad os tømme det!» sagde Fofuxo og stak skeen ned.
Plop! Ud kom kerner, lange tråde og en sød lugt. Pigúiça sorterede kernerne i en skål, én ad gangen, mens Fofuxo fik en knaldorange næse.
En voksen lavede skæringerne forsigtigt, for knive er for voksne, og de to venner tegnede smilet. Inde i græskarret satte de et lille batterilys.
Da natten kom, lyste græskarret op med et skævt og lunt smil.
«Det ser ud, som om det griner af os,» sagde Fofuxo.
«Det er, fordi det er glad,» svarede Pigúiça og rørte forsigtigt ved det med næsen.
Så sparede de kernerne for at så dem om foråret. Det stolte græskar blev ved med at smile hele natten.
At snakke om: hvilket ansigt ville du tegne på dit græskar?
4. Slik eller ballade hos Sky
På slik-eller-ballade-aftenen gik Pigúiça og Fofuxo hen for at banke på hos spøgelset Skys lille hus, for enden af stenstien.
Bank, bank, bank!
Døren gik langsomt op og knirkede stille, og ud kiggede et lille, genert spøgelse med en lille kurv.
«Slik eller ballade?» spurgte de to.
Sky blev lidt rosa af generthed. «Jeg har kun honningkager,» sagde det. «Men hvis de ikke dur, laver jeg et kunststykke.»
«Hvilket?» ville Fofuxo vide.
Sky tog en dyb indånding og lavede en fiskemund med enorme oppustede kinder og prøvede ikke at grine.
Pigúiça grinede så meget, at hun satte sig på jorden. Kager og kunststykker, alt i én pakke!
De tre satte sig på den lille trappe og delte kagerne under stjernerne. Og Sky var aldrig genert igen.
At snakke om: hvilket sjovt kunststykke, ét der ikke skader nogen, ville du lave ved Skys dør?
5. Dinosaurernes kostumefest
I Den Magiske Have holdt dinosaurerne kostumefest. Den grønne dinosaur blev mumie og svøbte sig i papirstrimler, til kun snuden stak ud. Den blå tog en vampyrkappe på og øvede sig på smilet. Og den yngste dinosaur blev et græskar, med en rund orange mave.
Mumien tog ét skridt, faldt over sin egen bandage og rullede hen over plænen: dunk, dunk, dunk.
«Jeg har det fint!» råbte den, helt viklet ind.
Vampyren prøvede at hjælpe, men trådte på kappen og faldt ned på numsen. Græskarret grinede så meget, at hun også begyndte at rulle.
Da Pigúiça og Fofuxo kom, fandt de tre dinosaurer i græsset, som ikke kunne komme op af grin.
«Sikke en dejlig fest!» sagde Pigúiça og hjalp hver enkelt med at vikle sig ud, i al ro.
Den aften opdagede de, at det bedste ved en kostumefest ikke er kostumet: det er at grine sammen.
At snakke om: hvilket kostume ville du give en dinosaur?
Efter historien er det tid til at farvelægge
Når historien er slut, vil børn ofte se figurerne på nært hold. Tilbyd et af vores gratis halloween-farvelægningsbilleder: Pigúiça som lille heks på kosten, Fofuxo som lille spøgelse, de to, der tømmer græskarret, spøgelsets dør og de udklædte dinosaurer. At farvelægge billedet fra historien er en fin måde for barnet at genfortælle den med egne ord.
Vil du have mere latter? Læs også halloweenvittigheder og gåder.
Ofte stillede spørgsmål
Passer disse historier til sengetid?
Ja. De er korte, rolige og slutter med, at alle griner og er glade. Vælg historien om græskarret eller heksen ved sengetid og tal lavt og langsomt.
Hvad hvis barnet er bange for spøgelser?
Begynd med historien om græskarret eller heksen, som ikke har noget spøgelse. I de andre er spøgelset en genert eller klodset ven. Hvis barnet hellere vil springe en over, er det helt fint.
Kan jeg ændre historien, mens jeg fortæller?
Det kan du, og det bør du. Skift navn på et dyr, find på en ny lyd, lad barnet bestemme, hvad der sker. En historie, barnet er med til at lave, sidder meget længere i hukommelsen.