Leder du efter sjove julehistorier for børn, som er korte? Her er 10 originale historier på et minut, med julemanden, rensdyr, snemænd og masser af postyr i køkkenet. Alle ender med et grin, uden skræk og uden at nogen bliver grinet af.
Sådan læser du højt
Hold en pause før den sidste sætning: det er der, grinet kommer. Skift stemme til hver figur, dyb til julemanden, pibende til nissen. Til de mindste kan du lave lydene: pingvinens atjo, puf fra puderne, Pigúiças gøen. De er perfekte til juleaften, til bilturen eller til sengetid.
Historier om julemanden
Julemanden, der sad fast i skorstenen
Juleaften gled julemanden ned ad skorstenen hos Anna og sad fast halvvejs. Han havde spist for mange honningkager hos de forrige familier. Han skubbede nedad: ingenting. Han trak opad: ingenting. Nede i pejsen kiggede katten Kiks på de dinglende støvler og mjavede. Julemanden fik en idé: »Nu går jeg på kur med det samme!«. Han pustede ud, trak maven ind og gled ned i stuen, puf, lige oven på puderne. Han satte gaverne fra sig, kiggede på tallerkenen med honningkager på bordet og sukkede: »Kun én. Til hjemturen«.
Ønskelisten, der fløj af sted
Julemanden tjekkede listen en sidste gang, da han åbnede vinduet på værkstedet. Ind kom en iskold vind og, fiuu, listen fløj af sted over himlen. Nisserne løb efter, rensdyrene løb efter, selv naboens pingvin løb efter. Listen landede på en gren, så på et tag, så på hovedet af en snemand. »Fundet!«, råbte den mindste nisse. Snemanden læste hele listen, før han gav den tilbage, og spurgte meget høfligt: »Står min nye gulerodsnæse på?«. Det gjorde den. Den var nummer tre.
Historier om rensdyrene
Rensdyret, der var bange for højder
Rensdyret Popcorn kunne løbe, hoppe og trække kane, men hun havde en hemmelighed: hun var dødsens bange for højder. Juleaften, da kanen steg til vejrs, kneb hun øjnene hårdt i. »Du må ikke kigge ned, du må ikke kigge ned«, gentog hun. Julemanden fik en idé og hængte en stjernelanterne lige foran hende. Popcorn åbnede det ene øje og så kun stjerner og endnu flere stjerner. »Hov, hvor blev jorden af?«, spurgte hun. »Dernede, den sover«, sagde julemanden. Siden da flyver Popcorn med blikket opad og er holdets hurtigste rensdyr.
Rensdyrets GPS
I år fik rensdyrene en splinterny GPS, så de aldrig skulle køre forkert. »Om to hundrede meter, drej til venstre«, sagde stemmen. De drejede til venstre. »Beregner ruten igen«, sagde stemmen. De drejede igen. Efter tre omgange rundt om den samme kirke slukkede det ældste rensdyr, Fru Snefnug, for apparatet. Hun snusede til luften, kiggede på stjernerne og sagde: »Det dufter af varm chokolade, det er den vej«. De nåede alle husene, før solen stod op. GPS'en får nu lov at blive på kanen, men kun for at spille julesange.
Historier om sne
Snemanden, der ville på stranden
Snemanden Fnug hørte børnene tale om stranden og begyndte at drømme. »Sand, sol, sandslotte... det vil jeg også!«, sagde han. Børnene forklarede, at der er meget varmt på stranden. Fnug tænkte og tænkte og fik en idé. Han bad om en spand, en skovl og et par solbriller. Børnene byggede en snestrand til ham: et slot af is, et hav af blåt papir og en sol af pap langt, langt væk. Fnug solede sig på lissom hele eftermiddagen. »Det er verdens bedste strand«, sagde han. »Og ingen smelter!«.
Pingvinen, der nysede sne
Pingvinen Jokke blev forkølet lige til jul. Hver gang han nøs, kom der en sky af sne. Atjo! Det sneede i køkkenet. Atjo! Det sneede i sofaen. Atjo! Det sneede i mormors varme kakao. Alle troede, at julen var ødelagt, indtil børnene begyndte at bygge snemænd i stuen. »Jokke, en til, tak!«, bad de. Jokke nøs så meget, at der blev en snemand til hver. Dagen efter var han rask, og børnene blev kede af det. Jokke lovede: »Næste år bliver jeg forkølet igen«.
Historier fra julekøkkenet
Honningkagemanden, der stak af fra ovnen
Da mormor åbnede ovnen, sprang honningkagemanden ud og løb rundt i køkkenet. Forbi bordet, hen over tæppet og gennem gangen. Mormor løb efter, hunden løb efter, morfar løb efter i hjemmesko. Honningkagemanden klatrede op i juletræet og satte sig allerøverst, meget stolt. »Her får ingen fat i mig!«. Mormor smilede: »Hvor godt, jeg manglede lige en pynt til toppen«. Honningkagemanden kiggede ned, kiggede på stjernen ved siden af sig og besluttede at blive. Den dag i dag er han familiens yndlingspynt.
Kalkunen, der ville være vegetar
På gården hørte kalkunen Gunnar, at der skulle være en stor julemiddag, og blev nervøs. Han løb ind i køkkenet med et skilt: »Prøv zucchinilasagne!«. Familien læste det og syntes, det var en rigtig god idé. Kokken lavede zucchinilasagne, en farverig salat og æbletærte. Gunnar fik en plads ved bordet, med serviet og festhat. Han spiste så meget salat, at han faldt i søvn på ryggen. Siden det år er der zucchinilasagne hver jul, og Gunnar er altid den første gæst.
Historier om Pigúiça og Fofuxo
Pigúiça og pakken, der bevægede sig
I Den Magiske Have fandt huskyen Pigúiça en pakke under træet, der bevægede sig. Den hoppede til venstre, den hoppede til højre. »Der er et uhyre derinde!«, gøede hun. Golden retrieveren Fofuxo gik tættere på, snusede til papiret og logrede med halen. Kassen svarede: »Vuf!«. Pigúiça spærrede øjnene op. Fofuxo trak i båndet, og ud kom en lille huskyvalp med en rød sløjfe på hovedet, helt ligesom hende. »En lillebror!«, råbte Pigúiça. Hvalpen slikkede hende på næsen, og så løb de sammen gennem sneen, til det var tid til julemiddag.
Fofuxo og lysene, der blinkede
Golden retrieveren Fofuxo troede, at lysene i træet blinkede til ham. Han blinkede tilbage. Lysene blinkede igen. Han blinkede igen, hurtigere. Han blinkede til træet hele aftenen, indtil han blev søvnig. Pigúiça forklarede: »Fofuxo, lysene blinker af sig selv, det er bare en lyskæde«. Fofuxo tænkte sig om et stykke tid. Så lagde han sig under træet og sagde: »Så sover jeg her, så de ikke bliver alene«. Og lysene, siges det, blinkede langsommere hele natten for ikke at vække ham.
Leg efter historien
Bed barnet finde på en anden slutning til yndlingshistorien. Eller tegn figuren sammen: se hvordan du tegner julemanden, hvordan du tegner et rensdyr og hvordan du tegner en snemand. Vil du have mere at grine af? Så er der også julevittigheder for børn og korte sjove historier til hele året.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den bedste alder til disse historier?
Fra 3 til 9 år. De mindste griner af lydene og postyret, de større kan lide de overraskende slutninger.
Hvor lang tid tager hver historie?
Cirka et minut, når man læser højt. Man kan nå to eller tre før sengetid.
Må jeg læse dem i skolen?
Ja. Historierne er originale fra Dogavios og må læses i klassen, på biblioteket eller til klassens julefest.