Når barnet går på fuld skrue, har det aldrig hjulpet at råbe "slap af!", har det vel? Vejen er en anden: kroppen sænker farten først, hovedet følger efter. Og få redskaber sænker en overstimuleret lille krop så godt som den rigtige musik.
Hvorfor musik faktisk beroliger
Hjerterytmen har en tendens til at følge tempoet i den musik, vi lytter til. Rolige sange, mellem 60 og 80 slag i minuttet, trækker hjertet ned med sig. Tilføj en kendt melodi (forudsigelighed beroliger) og en blød stemme, så har du en naturlig omdrejningstæller, uden skærm og uden skænderi.
Hvilken musik du skal vælge
- Roligt tempo: får du lyst til at danse, er den for hurtig til at berolige.
- Lav lydstyrke: musikken inviterer, den trænger sig ikke på.
- Gentaget: brug ALTID de samme 2 eller 3 sange. Genkendelse er det halve af effekten.
- Uden tekst eller med blød tekst: en spændende tekst holder hovedet vågent, og det er præcis det, du ikke vil.
Den rolige krog
Vælg ét sted i huset, en pude, et hjørne af sofaen, og spil altid den samme sang dér. Efter nogle gange bliver stedet plus sangen et signal, og barnet går derhen af sig selv. Det er ingen straf, det er et tilflugtssted.
Hvornår du skal sætte musikken på
- Før vreden kommer, ikke bagefter: musik forebygger bedre, end den slukker.
- I overgangen mellem to aktiviteter, hvor næsten alle udbrud sker.
- I den halve time før badet, når dagens træthed begynder at vise sig.
Til at lytte til sammen
De roligere sange på Dogavios-albummet er lavet netop til det øjeblik: samme stemme som i historien og en husky, barnet allerede kender. Det velkendte er det halve af roen.
