Klokken er tre om natten, du er på din tredje tur mellem din seng og barnets, og den eneste tanke i hovedet er, hvornår det her stopper. Først lidt lettelse: at vågne om natten er fysiologisk normalt. Vi vågner alle flere gange i løbet af natten, mellem én søvncyklus og den næste. Forskellen er, at en voksen vender sig om og aldrig registrerer det. Et barn skal lære det samme.
Hvorfor barnet vågner og kalder
Den mest almindelige årsag er en søvnassociation. Falder barnet i søvn i dine arme, ved amning, med dig liggende ved siden af eller med din hånd på hovedet, arkiverer hjernen det som den nødvendige betingelse for søvn. Når barnet vågner midt om natten og mærker, at betingelsen er væk, kalder det for at genskabe den. Det er hverken manipulation eller trods: det er en hjerne, der beder om den opsætning, den kender.
- Omgivelserne ændrede sig: en gangbelysning, der blev stående tændt, et tæppe, der faldt af, et værelse, der er koldere end ved sengetid.
- Ægte sult eller tørst: mere almindeligt hos babyer og under vækstspurter.
- Støj og temperatur: et værelse mellem 18 og 21 grader og jævn hvid støj løser overraskende mange opvågninger.
- Et udviklingsspring: at lære at gå, lære at tale eller starte i børnehave roder søvnen sammen i nogle uger og falder så på plads igen.
- For sen sengetid: overtræthed fragmenterer natten. Meget ofte reducerer det opvågningerne at flytte sengetiden tredive minutter tidligere.
Hvad du gør klokken tre om natten
Den gyldne regel er at være forudsigelig og kedelig. Jo mindre interessant natmødet er, desto hurtigere forsvinder det.
- Hold alt mørkt og stille: tænd ikke skarpt lys, ingen samtale, ingen lange kram, ingen leg. Hvisk den samme korte sætning hver gang.
- Trøst barnet på dets eget værelse: at tage barnet med i din seng løser dagens problem, men fastlægger mønstret for i morgen.
- Vent nogle minutter, før du går ind: ofte er pylretheden en delvis opvågning, der løser sig selv på to-tre minutter.
- Stræk intervallerne gradvist ud: gå tilbage efter to minutter, så fem, så ti. Barnet lærer både, at du findes, og at det klarer sig selv.
Ændringen, der løser roden til problemet
Samtidig bør du arbejde med selve indsovningsøjeblikket. Læg barnet søvnigt, men stadig vågent, og gå ud. Lærer barnet at krydse den sidste strækning ind i søvnen på egen hånd, vil det gentage det samme mønster klokken tre om natten uden at have brug for dig. Det er den langsomste ændring og den mest varige.
Kommer opvågningerne med højlydt snorken, vejrtrækningspauser, smerte eller utrøstelig gråd, så tag det op med børnelægen for at udelukke fysiske årsager.
Og for at barnet overhovedet kommer roligt nok til sengen, afslutter en stille historie dagen godt. I Dogavios: Hvor drømme bliver til virkelighed vandrer huskyen Pigúiça gennem Den magiske have i et langsomt, betryggende tempo, præcis den slags læsning, der dæmper i stedet for at pirre.